5. Maj 2016

5. Maj Mindehøjtidlighed

35 personer deltog i mindehøjtidligheden ved Henning Grønlund Carlsens mindesten

P1010163 (250x141)P1010166 (250x141)P1010170 (250x141) P1010171 (250x141) P1010172 - Kopi (250x141) P1010173 (250x141) P1010176Mindetalen ved Forsvarsbrødrenes 5. maj arrangement 2016 holdt af fhv. kriminalkommisær Orla Trangbæk
Det glæder mig at få lov til at holde mindetalen. Tak for det!
4.- 5. maj er national mærkedag for Danmarks besættelse 9. april 1940 og befrielsen 4.- 5. maj 1945.
Det er mindedag for de mange danskere, som ydede en betydningsfuld, påskønnelsesværdig og minderig indsats og mange med den allerhøjeste pris, nemlig deres liv som frihedskæmpere.
De gav deres liv som indsats for det danske fællesskab, der bærer danske holdninger.
Mindestenen her markerer en tragisk begivenhed, jernbanesabotage 14. juli 1944, hvor Henning Grønlund Carlsen blev skudt af den tyske værnemagt.
Han var kun 19 år gammel og næsten lige blevet student. Han var dybt engageret i modstandsbevægelsen. Han var “gået under jorden”. Han blev herunder af modstandschefen sendt til Venø under foregivende af at skulle gennemføre et instruktionskursus for spejdere. Han var engageret FDF- og KFUM spejder.
Han havde indgående kendskab til sprængninger. Derfor blev han af den jyske modstandsledelse udset til at være med under den særlige, vanskelige mission på banen her sammen med 2 andre.
De cyklede fra Århus til Stilling og gik ved højlyst dag i gang med at placere sprængstoffet. De benyttede en ny lunte, den såkaldte Orangeline, der brændte 200 m pr. sekund, men de havde kun 100 m lunte, så de ville komme tæt på toget. De valgte grøfter som skjulested og flugtlinie.
Eksplosionen fremkaldte et ordentligt brag, og skinnerne blev sprængt væk under toget. I samme øjeblik begyndte en heftig skydning fra maskingevær, der var monteret på en åben vogn.
I denne regn af kugler tæt forfulgt af tyske soldater blev Henning ramt i ryggen. Han blev kørt til Skanderborg sygehus, hvor han døde om natten. Tyskerne havde i mellemtiden forsøgt at afhøre ham.
Politibetjent Dyrby Andersen har senere fortalt, at han var til stede, inden ambulancen kom. Henning havde da fortalt, at hans legitimation var falsk og havde samtidig bedt om, at hans forældre måtte blive underrettet.

Tyskerne begravede i al hemmelighed Henning på skydebanen ved Vestre Enggård i Århus og blev senere respektabel bisat i Horsens, hvorfra han stammede.
I mindetalen kan også nævnes en kendt, lokal modstandsmand, Sigfred Kjærgaard Nielsen. Han blev officielt anderkendt, da han i 1947 gennem militærattache`n ved den amerikanske legation i København modtog brev fra general Eisenhower.
Han overlevede og var senere mange år natvægter her i Skanderborg.
Der kunne drages meget andet frem på mindedagen omkring besættelsestiden fra 9. april 1940 til maj 1945.
Under besættelsen var jeg knægt, 9 år gammel på gården derhjemme i Himmerland, 16 km nord for Viborg. Vi hørte om besættelsen men mærkede i øvrigt ikke noget ud over mørklægningstiden, rationeringsmærker o.lign.
Efter besættelsen erfarede vi, at min farbror, der var landpost, havde været meget aktiv i modstandsbevægelsen.
Vi erfarede ligeledes, at sognepræsten, der senere konfirmerede mig, havde været meget aktiv. Han var sognepræst i Hersom-Bjerregrav-Klejtrup kirker. Han deltog i jyske jernbanesabotager og var i efteråret 1944 arresteret og i forhør ved Gestapo i 39 timer uden pause og, hvor han var udsat for grov tortur.
Denne tale er lavet på baggrund af snak med gamle venner, som er en slags omvandrende arkiver, samt oplysninger fra Egnsarkivet Skanderborg, samt læsning af gamle Horsensaviser fra 1940 og 1945. Det har været interessant for mig, da jeg ikke i forvejen kendte enkelthederne.

Afslutningsvis vil jeg ønske os alle: Rigtig god sommer!

/Orla Trangbæk.