5. Maj Mindehøjtidlighed

35 personer deltog i minde-højtidligheden, ved Henning Grønlund Carlsens mindesten ved viadukten på GL Randersvej.
Skydeformand Torben Jørgensen bød velkommen og var glad for at se stor deltagelse. Mindetale ved Fhv. Kriminalkommisær Kurt Rønne. Talen gengives her:

Mindetalen v. Fhv. Politikommisær Kurt Rønne:

Mindetalen ved Forsvarsbrødrenes 5 maj 2021 arrangement ved mindestenen for Henning Grønlund Carlsen

Det er en stor glæde og få lov til at holde mindetalen for Henning Grønland Carlsen, der blev skudt af tyskerne den 14. april 1944. Når man som jeg er grå i toppen og født 2. marts 1941, er der noget man stadig kan huske og mindes så mange år efter og selvfølgelig befrielsen 4-5 maj 1945, glemmer man aldrig. Det siges jo også, man med alderen bliver bedre til at huske tilbage.
Jeg ved jo der gennem årene er gennemgået alt om Henning Grønlund Carlsen, der var med i en jernbanesabotage den 14. april 1944. I forbindelse med sprængningen blev han skudt i ryggen af tyske soldater, der fulgte efter ham, han blev bragt til Skanderborg Sygehus, hvor han senere døde om natten.
Tyskerne begravede Henning Grønlund Carlsen i al hemmelighed ved Vestre Enggård i Århus. Netop Vestre Enggård mindes jeg fra min soldatertid i Århus ved telegrafregimentet, hvor vi ofte var på øvelse netop der
Inden han døde, havde han nået og sige til en af mine gamle kolleger fra Skanderborg, Dyrby Andersen, at hans identitet var falsk og, at han gerne ville have sine forældre underrettet.
Henning var kun 19 år, da han blev skudt,- tankerne går tilbage- og give sit liv for at vi andre kunne leve i frihed, Intet kan være større

Efter krigen blev Henning Grønlund Carlsen begravet i Horsens hvor han stammede fra, det fandt jeg først ud af bagefter, lidt pudsigt, når man selv er født og opvokset i Horsens

Som nævnt er jeg fra Horsens, hvor min forældre i 1936 startede en købmandsforretning i Torsted, som lille dreng under krigen, var det nok ikke det hele man forstod, men nogen ting hænger ved. Efter krigen fandt jeg ud af min far på vores loft havde gemt våben for modstandsbevægelsen, jeg husker specielt et våben en gammel US carabin, som jeg havde med, da jeg i 1974 flyttede til Skanderborg, det var en nu afdød kollega fra Teknisk afdeling, der samlede på våben fra krigen, der fik den. Mange af de blade og armbånd, som jeg havde fået fra min far er afleveret til vores lokale museum.

Ved siden af forretningen lå et gammelt stråtækt hus, der blev beboet af et lektorpar fra Horsens Arnold og Johanne Willer, et meget statelig par, der ikke havde nogen børn. Ind i mellem skulle jeg lige gå ned med lidt varer til dem, jeg mindes
tydeligt en gang, det må have været først i 1945, da jeg bankede på døren og åbnede den, inden for stod en mand, jeg ikke kendte, han sagde et eller andet jeg ikke forstod, jeg afleverede hurtigt varerne og løb hjem og fortalte min far, der var en mærkelig mand nede ved Willer, der var kommet med op i butikken Jeg fik pålagt aldrig og sige noget om det møde, senere efter krigen erfarede jeg at Willer havde engelske soldater og frihedskæmpere til at bo hos dem

Politiet blev som bekendt deporteret til Tyskland den 19. sept. 1944, eller dem man kunne få fat i, det havde jeg nok ikke helt forstået dengang, men jeg husker min far om aftenen tog et armbind på og sammen med naboen gik rundt hver aften, de spillede åbenbart en slags vagtværn. Det jeg huske mest også bagefter var den knippel ,han altid havde med, den fik jeg senere, og jeg kan godt sige, der var noget mere slav i den,- end den jeg selv fik ,da jeg i 1963 startede ved politiet

Da befrielsen kom står særlig en ting klart for mig, vi var en del drenge på Vejlevej, nogenlunde samme alder- og den 5 maj om morgenen fik vi alle af vores mødre en tophue på, den var rød, hvid og blå , Royal Airs Force symbolet, den havde de fabrikeret ,så den lå klar ,når dagen indtrådte, et flot syn- vi blev kaldt Torsteds hjemmeværn, når vi gik rundt med hjemmelavede trægeværer, og så de mange tyske soldater på vej sydover

En anden ting jeg huske tydeligt, og som var noget mærkeligt, specielt lige efter krigen, jeg forstod ikke, når min mors kusine kom i forretningen både under og efter krigen ville min far ikke tale med hende, faktisk synes jeg, han var lidt fræk, først nogle år efter fandt jeg ud af, hun havde haft en kontakt med Hitler, der vist synes ret godt om hende, og bland andet havde sendt hende et telegram, hvis nogen kan huske langt tilbage, var det svømmeren Jenny Kammersgård, en Horsens pige, men hun havde jo også et udseende som passede fint i Hitlers forestilling om ,hvordan en kvinde skulle se ud. Men hun var jo i øvrigt ikke den eneste af vore daværende sportsfolk, der var på besøg hos Hittler, sådan var tiden jo dengang

Nu kan vi så i fred og fordragelighed tage hjem og nyde livet

Når man ser bort fra Coronaen, er det jo gået meget godt, og det kan vi ud over vore allierede hjælpere ikke mindst takke Henning Grønlund Carlsen og hans venner for, hvoraf mange som Henning gav deres liv for, at vi kan leve som vi vil.

Æret været Henning Grønlund Carlsen`s minde

Kurt Rønne