Dannebrog- 800 år 15.6. 2019

Udarbejdet af Danmarks-Samfundet /

DANNEBROG FYLDER 800 ÅR I 15. JUNI 2019

Undersøgelse om danskernes brug og viden om Dannebrog:

2: Læs historien om vores flag
                               ————————–

Danmarks-Samfundet  Nationalt videncenter om Dannebrog  September 2018 
 Dannebrogsviden om  Danskernes forhold til Dannebrog ___________________________________________________________________
 Af Søren Cruys-Bagger fra Nationalt videncenter om Dannebrog. Flagkonsulent i Danmarks-Samfundet. Udarbejdet september 2018.
 
En stor dansk undersøgelse – fra juni 2018 – viser at danskerne ikke anvender Dannebrog så meget, som vi gjorde tidligere. Dannebrog betragtes i mindre grad end tidligere som et positivt symbol. Undersøgelsen er blevet sammenlignet med en tilsvarende dansk undersøgelse foretaget i 2012. Denne artikel handler om danskernes forhold til Dannebrog i 2018. 
 Om undersøgelsen Danskerens tilslutning til at anvende Dannebrog, er stadig meget stor, men efter undersøgelsens resultater tilsyneladende faldende i løbet af en 6 års periode. 
 Undersøgelsen bygger på 3656 besvarelser fra personer på 15 år og derover. Svarene er indsamlet mellem 20. april og 4. maj 2018. Undersøgelsen er offentliggjort i juni 2018 af Grænseforeningen. 
 Af undersøgelsen fremgår det, at vi danskere generelt er knapt så ivrige efter at bruge Dannebrog som vi var tidligere. 
 Dannebrog i lagkagen Det er nemlig kun 76 procent af danskerne, der bruger Dannebrog i private sammenhænge i form af små dannebrogsflag i lagkager og flag på juletræet. I en lignende undersøgelse fra 2012, som Epinion foretog, lå tallet helt oppe på 90 procent. Ligeledes er antallet af danskere, der bruger Dannebrog ved festlige lejligheder faldet markant. Mens det i 2012 var helt oppe på 78 procent, er vi nu nede på 60 procent. 
 Undersøgelsen peger iøjefaldende på, at det ser ud til, at brugen af Dannebrog generelt er faldet. I 2018 svare 9 procent, at de slet ikke bruger Dannebrog. I 2012 var det tal nede på 4 procent. En stigning på 5 procent af dem som slet ikke anvender nationalsymbolet på kun 6 år.  
 Er Dannebrog et positivt symbol? I undersøgelsen er der også blevet spurgt om Dannebrog anses for at være et positivt symbol. Både i 2018 og i 2012 svarede 2 procent, at de er uenige. Men derimod er antallet af besvarelser, der er enige, faldet. I 2018 svarer 87 procent, at Dannebrog er et positivt symbol. I 2012 var det 93 procent.  
 Graver vi et par spadestik dybere i undersøgelsen, bliver det meget tydeligt, at flere borgere i de ældre årgange er enige i, at Dannebrog opfattes at være et positivt symbol. Der skal dog også bemærkes, at forskellen mellem aldersgrupperne primært findes i besvarelsen ”ved ikke” og ”hverken/eller”. Kun 1 procent af de unge er uenig i, at Dannebrog er et positivt symbol. 

Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at der er mindre regionale forskelle på, hvorvidt danskerne opfatter Dannebrog som et positivt symbol. Størst er andelen i Nordjylland på 93 procent, mens andelen er mindst i Hovedstaden som er på 84 procent der opfatter Dannebrog positivt.  
 Undersøgelsen er et synligt udtryk for en tendens til, at færre danskere bruger Dannebrog end tidligere. Det er en bekymrende tendens, som vi skal være opmærksomme på. Man skal dog stadig hæfte sig ved, at der overordnet set, er tale om, at danskerne anser Dannebrog for at være et positivt og samlende symbol.  
 Når Dannebrog som flag stadig vil ses som et positivt symbol, kan det forstås ind i en grundfortælling om Danmark som et fredeligt og roligt land. Men danskerens forståelse af den danske stat og den danske nation som én og samme ting, er måske ved at vige for en mere sammensat og reflekteret forestilling om danskhed. En sådan anderledes forestilling vil også påvirke forholdet til Dannebrogsflaget. 
 Flaget fra himlen Dannebrog betyder ”Danernes fane”. Det er verdens ældste nationsflag. Ifølge fortællingen faldt Dannebrog ned fra himlen 15. juni 1219 i forbindelse med slaget ved Lyndanisse i Estland, hvor kong Valdemar Sejr var på korstog. Da danskerne var allermest pressede, rakte ærkebiskop Anders Sunesen hænderne i bøn mod himlen. Det røde flag med det hvide kors i midten dalede ned og gav danskerne sejren.  
 Det er nok en myte, men fortællingen rummer den historiske sandhed, at Dannebrog er opstået som fane i forbindelse med de danske korstog i østersøområdet i 1100 -1200tallet. Det hvide kors på den røde bund er faktuelt identisk med det mærke som Johanniterordenen brugte som korsriddere i forbindelse med korstogene.
 
Brug flaget Det er foruroligende, hvis det betyder, at der er færre, som bruger Dannebrog, og ikke kun, men også hejst i sin flagstang. Flaget samler os, og det er en tradition, som er ganske enestående for den danske befolkning. Vi skal værne om denne unikke tradition, fordi ved at anvende flaget, er det en meget synlig måde, at markere vort fællesskab på. 
 Men at hejse Dannebrog i anledning af en fest eller anvende Dannebrogsflag i lagkagen, er slet ikke så gammel en tradition, som mange måske kunne tro. I forbindelse med Treårskrigen (fra 1848 til1851), begyndte den danske befolkning at bruge flaget mere aktivt og synligt på trods af et forbud. Dannebrog blev anvendt i alle mulige nationale og private sammenhænge. Indtil da var det strengt forbudt som almindelig borger, at bruge ’kongens og statsmagtens’ flag. Dette forbud, mod at bruge flaget i private sammenhænge, blev ophævet i august 1854. Herefter begyndte de mange traditioner med at anvende Dannebrog i forskellige sammenhænge, som vi kender dem i dag, for alvor at blive anvendt.  
 At Dannebrog nu er blevet et mere omstridt symbol, undrer ikke Christian Albrekt Larsen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet. ”Der er helt klart sket et skred i den konsensus, der tidligere har været i befolkningen om flaget som et ubetinget neutralt og positivt symbol. Hvor det før nærmest udelukkende har haft en samlende dimension, så har det nu fået en mere nationalkonservativ dimension,” forklarer han til Kristeligt Dagblad 14. juni 2018.

                          ——————————————————–

2: Historien om Dannebrog:

Dannebrogsviden  Valdemarsdag og valdemarsflaget    

Af Søren Cruys-Bagger fra Nationalt videncenter om Dannebrog. Flagkonsulent i Danmarks-Samfundet. Udarbejdet september 2018.
 
Hvorfor har Dannebrog sin helt egen særlige dag kaldet Valdemarsdag? Dannebrogsviden handler denne gang om den officielle flagdag den 15. juni og salg af valdemarsflaget.  
 Danmarks-Samfundet blev stiftet i 1908. Initiativtagerne var en række personer fra borgerskabet, direktører, skolefolk og jurister. De ønskede at gøre organisationen til et samlingssted for nationalt og kulturelt arbejde. Da det viste sig umuligt at fastholde dette mål, samlede organisationen sine kræfter om at gøre Dannebrog til et mere synligt nationalt symbol.  
 Ansøgningen C.J. Skjerbæk, medlem af Overstyrelsen for Danmarks-Samfundet, foreslog i 1912, at der skulle ansøges om kongelig tilladelse til på dagen den 15. juni dels at måtte få gennemført en landsindsamling og dels at sælge et lille silkestofflag på en metalnål med initialerne DS under en kongekrone. Stofflaget blev kaldt for et valdemarsflag. Salget skulle også give økonomiske midler og velvilje til at støtte større nationale opgaver. Der skulle eksempelvis rejses monumenter og mindestene over vigtige danske historiske begivenheder, primært fokuseret på de slesvigske krige. 
 Endvidere skulle indsamlingerne skabe grundlag for at indkøbe Dannebrogsflag og faner som kunne uddeles til foreninger, ungdomskorps, idrætsforeninger, skoler og lignende. Og det gør Danmarks-Samfundet stadig. 
 Grunden til at Danmarks-Samfundet pegede på at det blev den 15. juni var, at dagen i forvejen var en national fridag indført af Kong Christian den 10. 
 Kongens tilladelse Ansøgningen til kong Christian den 10. blev imødekommet på visse vilkår. Spejderkorpsene og FDF skulle have fortrinsret som sælgere af valdemarsflagene. Tilladelsen til at sælge flag gjaldt kun for et år.  
 Kongen gav tilladelse til indsamlingen gennem en cirkulæreskrivelse af 24. december 1912 fra Justitsministeriet. Så første gang, at Danmarks-Samfundets landsindsamling og salg af stofflag blev gennemført var den 15. juni 1913.  
 Danmarks-Samfundet støttede kongens idé om at kalde den 15. juni for Valdemarsdag. 
 Skolefridagen Eleverne i folkeskolen havde dengang fri både på kongens fødselsdag og på dronningens fødselsdag. Men dronningens fødselsdag var den 24. december, hvor eleverne alligevel havde fri fra skole. Kong Christian den 10. fik derfor gjort den 15. juni til en national skolefridag. At dagen blev kaldt for Valdemarsdag var formodentlig også kongens idé. Herefter fyldte DanmarksSamfundet et indhold og en betydning i dagen. 
 Den 24. december 1912 udsendte Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen dette cirkulære:

 I Anledning af, at hendes Majestæt Dronningens Fødselsdag, der hidtil har været almindelig Fridag i Skolerne, falder paa den 24de December, der som Juleaftensdag allerede er Fridag, har Hans Majestæt Kongen udtalt Ønsket om, at der i Stedet tillægges Skolerne en anden Fridag og i Overensstemmelse hermed paa en af Ministeriet nedlagt allerunderdanigst Forestilling bifaldet, at Valdemarsdagen, den 15de Juni, fremtidig bliver almindelig Fridag i alle Landets Skoler. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.  
 Det var første gang, i en officiel skrivelse fra et ministerium, at dagen blev kaldt for Valdemarsdag. 
 Betingelsen for, at den 15. juni kunne være en fridag var, at det samlede antal dage i 1913 ikke kom under de lovbestemte 246 skoledage. I dag er tallet 200 skoledage.    
 Den 15. juni 1913 blev den første officielle flagdag med salg af valdemarsflag. Den tidligste civile danske liste med et lidt autoritativt præg omkring flagdage, blev trykt i Politikens årbog Hvem Hvad Hvor fra 1939. Her bruger årbogen ordet ‘flagdage’ måske for første gang på tryk. Valdemarsdag 15. juni blev senere tilføjet på initiativ af Danmarks-Samfundet. Justitsministeriet udgiver hvert år en cirkulæreskrivelse med de officielle flagdage, hvoraf også Valdemarsdag fremgår.
 
Valdemarsdagen den 15. juni 1913 I Danmarks-Samfundets medlemsblad nr. 6 juni 1913 var der følgende forsideannonce: Danmarks-Samfundet har ved Kongelig Resolution faaet Eneret til paa Valdemarsdagen at lade forhandle smaa Dannebrogsflag, der kan bæres paa Brystet eller i Hatten. Disse Flag ville blive solgt for 10 Øre Stykket overalt i Landet Søndagen den 15. Juni. Køb det smukke lille Silke-Flag og bær det på Valdemarsdagen! Vær med i Arbejdet for den nationale Sag. Lad Dannebrog ses overalt den dag – lad det flyve over Landet som en Flamme, der tænder Modet og Haabet og Troen paa Danmark og Danmarks Ære! Flaget faas ogsaa ved Festen, som DanmarksSamfundets Københavns-Kreds foranstalter Søndagen den 15. Juni Eftermiddag kl. 5 ved den slesvigske Sten i Dyrehaven ved Klampenborg, med Musik, Taler og Sange. Fri Adgang.   Valdemarsflaget Først den 9. juni 1913 fik Danmarks-Samfundet den kongelige tilladelse til at indsamle penge ved at sælge et mærke bestaaende af et Dannebrogsflag paastemplet D S for 10 øre stykket. Det lykkedes at få cirka 15 000 flag klar til salg. I provinsbyerne fik man solgt cirka 3 000 valdemarsflag og resten i København.
 
Danmarks-Samfundets medlemsblad skrev i efteråret 1913: Det var interessant at se, hvorledes ideen med de små flag slog an – allerede før den 15., da aviserne havde omtalt sagen, kom mangfoldige mennesker hen på vort kontor og vilde have flag. Og ikke blot enkelte personer, men hele selskaber ønskede at pynte sig dermed, restauratører ønskede at stille det op på deres borde, festarrangører uddelte det til festdeltagerne, særlig mange vilde sende det til slægtninge i Amerika. Der udspilledes gribende scener når folk mødte for at købe det, med hjertet fuldt af begejstring – det var en stor glæde at se, hvorledes der her var rørt ved de rette strenge – strenge, der angav klangfulde toner, fulde af jubel, af håb, af tro og af kærlighed. De tolv tusinde flag, vi havde at sælge her i København, var som en dråbe i havet – de forsvandt næsten sporløst i mængden – og de allerfleste måtte undvære det. Næste år, om alt går vel, skal der være flag nok!